Din hjerne er opbygget af et neuralt netværk som du konstant bør forsøge at gøre stærkere. Et stærkt netværk af forskelligartet information kan nemlig være en stor fordel, når du skal komme op med originale idéer og tænke utraditionelle løsninger.
Du høster, som du sår
Har du nogensinde drømt om at være landmand? Det har jeg ikke. Og jeg ved heller ikke så meget om at drive en gård eller hvordan man pløjer.
Ikke desto mindre vil jeg alligevel give dig et fif om at skabe furer hvor der kan gro spirer, som kan blive til store idéer. Når hjernen finder sammenhænge mellem information, skabes der neurale forbindelser i hjernen. Neurale forbindelser er en form for fure, hvor der kan løbe information i. Altså en form for netværk eller informationskanal.
Første gang du støder på en sammenhæng dannes furen. Anden gang du ser samme information findes denne forbindelse allerede i hjernen. Hjernen skal derfor ikke bruge samme mængde energi på at bearbejde informationen, fordi den så at sige allerede er bekendt med den information. Du kender det måske udemærket selv, fra situationer i hverdagen, hvor alt der er nyt er svært, men senere bliver let og naturligt.
Børn har en hurtig udvikling af hjernen, fordi meget af den information de møder er ny. Deres referenceramme er smal og de ved ikke at en kogeplade er varm før første gang de rører ved den. Men er de først blevet brændt én gang holder de sig gerne langt væk fra varme kogeplader. Nu har de lært, at det kan være ubehageligt og farligt. Evolutionært er det en god overlevelsesteknik at blive klog af erfaring og at trække på den erfaring i situationer, der har ligheder med en allerede oplevet farlig situation.
“Den der er blevet bidt af en slange er bange for selv skyggen af et reb”
Gammelt kinesisk ordsprog
Jo mindre energi, jo bedre
Din hjerne arbejder altså konstant med at processere information og jo flere gange den bliver præsenteret for det samme, jo lettere er det for hjernen at genkalde følelser og skabe associationer til andre sammenhænge. Hjernen opbygger løbende et stærkere og mere detaljeret netværk af informationer, som den binder sammen på kryds og tværs efterhånden som flere informationer tilføjes.
Det er lidt som at lære at læse. I starten tager det lang tid at lære at genkende hvert enkelt bogstav. Langsomt bliver den primære udfordring at lære at se sammenhængen mellem flere sammensatte bogstaver og lydene relateret dertil. Jo mere du øver dig, jo bedre og hurtigere bliver du til at læse. Efterhånden kræver det mindre og mindre energi af hjernen at bearbejde informationen. Arbejdsopgaven går fra at være en tung og energikrævende system 2 handling til et blive en lettere kognitiv handling. Med tiden bliver det måske ligefrem muligt at tænke på andre ting, mens du læser.
Din hjerne er en selvforstærkende tænkemaskine
Lad mig illustrere hjernens neurale informationsbaner på en anden måde. Forestil dig, at du med en spade graver en lille kanal fra en bæk og ud mod havet. I starten vil vandet fra bækken løbe lige så stille ned gennem din kanaludgravning. Inden længe vil vandets kraft rive jord ned fra siderne af kanalen og forvandle din lille hjemmegravede kanal til en voldsom flod.
Hvis du ikke kan forestille dig denne beskrivelse kan du tage et kig på videoen herunder. Her gør en gruppe mennesker brug af netop dette princip og får på den måde lavet en super cool surfkanal.
Det er på nogenlunde samme måde som ovenstående video, at din hjerne udvikler nye tankebaner. Først er der en lille kanal, hvor der løber information gennem, og inden du ved af det, har den information revet en masse anden information med sig og din hjerne er pludselig blevet til en supercomputer der kan processere enorme mængder information på én gang. Det er lidt som en lavine, hvor en lille sten på toppen af et bjerg, hurtigt sætter skub i en større mængde sne, som igen får en hel bjergside med sne til at styrte mod dalen. Samme princip som også kaldes sneboldeffekten.
Hvad kan du så bruge din Intel A-superhjerne-B4 processor til?
Din hjernes tankestruktur er selvforstærkende, og det er præcis det princip som man forsøger at kopiere, når man arbejder med machine learning. Her forsøger man at lære maskinen selv at bygge videre på den information den allerede besidder og hele tiden blive bedre og bedre til at kæde ny og gammel information sammen. På den måde kan man lære den at se mønstre og foretage plausible forudsigelser om fremtiden. Den bliver altså hele tiden klogere i takt med at ny information sætter den eksisterende information i en ny kontekst. Dermed bliver der skabt en eksponentiel læringskurve som konstant vokser, når der tilføjes endnu yderligere information. På samme måde som at man bevidst forsøger at gøre computere klogere ved at tilføje mere data, bør du også tilføje mere information til din egen tænkemaskine. Dette bør du forsøge med henblik på at blive så dygtig som overhovedet mulig til at komme på nye idéer og se sammenhænge ud fra din eksisterende viden.
Med den information om hjernen som jeg indtil videre har beskrevet, kan du logisk nok udlede:
- At hjernen, ligesom en supercomputer, konstant udbygger og forstærker sit netværk, hver gang der kommer ny information ind.
- At hjernen er doven og forsøger at bruge så lidt energi som muligt, ved at tage den hurtigste smutvej gennem det neurale netværk.
“Where focus goes energy flows”
Tony Robbins
Hjernens plasticitet
Som de fleste nok ved, så er hjernen plastisk og kan ændre sig gennem hele livet. Den er som en muskel der kan blive både træt og med tiden også slap, hvis den ikke konstant udfordres kognitivt. Det betyder også, at du med tiden glemmer ting du engang har kunnet, og at dine allerede etablerede forbindelser kan blive svækket. Med tiden vil du stille og roligt aflære og glemme mange af de informationer som du engang har lært, fordi din hjerne ikke længere anser dem for relevante og nødvendige at huske på, for at kunne overleve. Hjernen er som nævnt doven og den foretager konstant en prioritering af hvilken information, der er værd at gemme på og hvilken type af information, der ikke kan betale sig at bruge mere energi på. Hjernen gider altså kun at gemme information som kan blive nyttig for overlevelsen senere i livet.
Derfor er det særligt vigtigt at fokusere sin energi der, hvor du gerne vil forblive mentalt stærk. Med det mener jeg, at du som minimum bør forsøge, at vedligeholde den viden du har inden for et felt, ved at gentage procedurer og repetere vigtig viden for ikke at glemme den.
Arbejder du f.eks. som dykker er det vigtigt, at du ikke glemmer at trykudligne, når du bevæger dig op og ned i vandet, da det kan have store konsekvenser for din hørelse at glemme dette. Som tømrer er det vigtigt, at du husker ikke at holde hænderne foran rundsaven, da du ellers hurtigt kan miste en finger eller to. Viden som er relevant for overlevelsen, når man arbejder inden for disse domæner, og som derfor er værd at huske på.
Fordelene ved at tilegne sig ny viden
Foruden at holde dig opdateret på den viden du allerede besidder, bør du samtidig forsøge at tilegne dig ny viden. Ny viden kan bidrage til at danne helt nye forbindelser, skabe forbindelser til den viden du allerede har samt skabe en dybere forståelse for det du allerede ved. Ny viden kan tilmed skabe et nyt syn på den viden du allerede har, idet ny viden kan være med til at åbenbare et nyt perspektiv og en ny vinkel som du før ikke kunne se tingene fra.
Jo mere information du hælder i hovedet, jo “klogere” bliver du. Det siger næsten sig selv. Men det giver først rigtig mening at blive ved med at fylde på, når du også kan huske det du lærer, og samtidig forstår at udnytte den information til noget.
Der er mange fordele ved at vide en masse. Ikke alene vil du evolutionært have bedre overlevelseschancer, jo mere viden du har, men også kunne positionere dig selv bedre på arbejdsmarkedet og socialt.
Når vi snakker udvikling af nye idéer, er det derudover en kæmpe fordel jo mere viden du formår at bringe sammen fra forskellige felter. Som tidligere beskrevet i indlægget Copy paste, er alle nyskabelser i bund og grund sammensætninger af eksisterende ting eller viden. Besidder du en stor mængde viden, bestående af en unik blanding fra meget forskellige fagområder, så står du særdeles stærkt, hvis du har til opgave at skulle udvikle noget nyt.
Lær at tænke utraditionelle tanker
Vil du gerne skabe noget nyt og utraditionelt, må du gøre noget andet end det sædvanlige. Forfatteren Jack Canfield skulle eftersigende være ophavsmand til citatet: “hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået.” Det samme gør sig gældende, når du skal komme op med idéer til nye måder at løse problemer på. Du bliver altså nødt til at bryde med det normale og dermed tvinge dig selv til at tænke i nye baner, for at kunne komme op med originale løsninger. Fordi din hjerne er doven og ønsker at bruge mindst mulig energi, vil den helst lede dine tanker gennem de forbindelser som allerede findes i din hjerne. Du skal altså kæmpe mod din hjernes dovenskab for ikke at falde i dine faste tankemønstre. Altså de neurale forbindelser som gennem tiden er blevet styrket gennem gentagelser og vaner. Måden at bekæmpe dovenskaben er, som ved enhver anden adfærdsændring, at gøre det let for din hjerne at træffe et andet valg end det absolut letteste. Du skal altså forsøge at tvinge din hjerne til ikke at vælge den hurtigste, stærkeste og mest velkendte tankerute fra A til B.
Min pointe er, at du bør forsøge at skabe så mange forbindelser som muligt, for at skabe optimale muligheder for at din dovne hjerne kan vælge en anden rute end den mest velkendte og oplagte rute.
Når du står over for en opgave, arbejder din hjerne konstant på at komme op med de mest relevante informationer og bedste forslag til en løsning i den konkrete situation.
Læs også indlægget: Lad ikke tilgængeligheds-bias stoppe dine originale idéer.
Den forsøger altså at vælge at tænke på de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. De rigtige ting, på det rigtige tidspunkt kan i idéudviklingssammenhæng være at komme til at tænke på en ko, når du f.eks. hører ordet suppe. Altså at koble to emner eller ord som for de fleste mennesker ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre.
Kunsten er at kunne bryde med den lineære tankegang og tvinge hjernen til at tænke i utraditionelle forbindelser. Dette gøres bedst ved at besidde en stor og unik mængde information forbundet i et unikt kombineret netværk. Du skal altså bevidst lære din hjerne at se forbindelser, som andre ikke ser. Jo bedre din hjerne bliver til dette, jo bedre bliver du til (også) at tænke utraditionelt og se originale sammenhænge som andre ikke ser.
Okay, det var en masse information😅
Jeg ved godt, at det er super abstrakt og forvirrende læsning, men at vide hvordan din hjerne fungerer, gør dig i stand til at styre måden du udnytter dens geniale kapacitet og virkemåde på.
Hvad du vælger at udnytte din hjernekapacitet til er op til dig. Jeg håber dog, at jeg med dette indlæg har udvidet dit kendskab til hjernens måde at arbejde på og dermed enten har etableret eller forstærket de neurale forbindelser i din hjerne, hvor der forhåbentlig vil spire geniale idéer fra i fremtiden.