Forestil dig verden om 30 år, 50 år eller 150 år. Det er svært, ikke? Det bliver derimod langt lettere, hvis du gør det mere konkret. Derfor har jeg udviklet en række tankelege som kan hjælpe dig med at forestille dig nogle konkrete situationer og derigennem få dig til at overveje nogle af fremtidens muligheder, problemstilling og løsninger.
Et strategisk spåkugle
Har du fået fornøjelsen af at skulle lægge en strategi for din virksomheds fremtidige succes er der desværre ingen grantier for at du vil lykkes, selvom du gør dig umage. Som en anden spåkone kan du dog forsøge at forberede dig på fremtidens mange udfordringer og muligheder og dermed forsøge at tilpasse din strategi hertil.
Det kan også være at du arbejder som ingeniør eller investor og ønsker at kigge ind i nogle af de muligheder som fremtiden har at tilbyde eller som du evt. selv kan være med til at skabe. Uanset din baggrund for at læse dette indlæg, vil jeg dog give dig garanti for en bevidsthedsudvidende rejse ind i fremtiden, når du ved at anvende nogle af nedenstående tænkemetoder vil få et smugkik i en fremtidskikkert til en verden på den anden side af nutiden.
OBS: Følgende tænkemetoder forudsætter en god fantasi, et åbent mindset og gerne en viden om det område du ønsker at udforske.
Legen om dengang far var dreng
Har du børn, har du garanteret taget dig selv i at sige noget i stil med: “Dengang jeg var barn var der ikke noget noget der hed en iPad. Dengang legede vi altid udenfor, når vi var hjemme hos hinanden.”
En af nøglerne til at kunne tænke abstrakt og kreativt, er at kunne løsrive sig fra det gængse og normale. At kunne skifte fokus fra et låst mindset til et åbent sind hvor alt er muligt. En øvelse som kan hjælpe dig med at åbne dit mentale mulighedsrum op er legen, “Da far var dreng.”
Legen bygger på tanken om hvad nu hvis… og hvorfor ikke…, og begynder ved at du bruger sætningen “Da far var dreng…” og derefter fuldender den med et tænkt eksempel om vores nuværende virkelighed. Et eksempel kunne være: “Da far var dreng gik alle børn i skole fra de var 6 år til de blev 15 år.” En konstatering om en ikke så unormal virkelighed, set med danske øjne.
Idéen med at fremsætte en konstatering som denne, er at få dig til at tænke dybere over, hvad det egentlig er for en virkelighed du lever i lige nu. Forhåbentlig kan overtænkning af en normal situation få dig til at udfordre “normalen” og som en anden ordkløver gå i dybden med betydningen af hvert enkelt element i sætningen. F.eks. kan man undre sig over at skolesystemet i vore dage på de fleste punkter ligner det skolesystem som også var der for 100 år siden. I grove træk. Man møder fysisk op på en skole, hvor eleverne er inddelt i klasser af ca. 25 personer. Dagen starter kl. 08:00 og slutter nogle timer senere. Læreren står og underviser ved en tavle og eleverne sidder og lytter.
Selvfølgelig er der i mellemtiden sket en masse, men det interessante er se på hvordan du ved at stille spørgsmål til måden det fungerer, kan være med til at forme fremtidens skolesystem med de teknologiske midler og den viden som er tilgængelig i dag.
Hvilke spørgsmål opstår der på baggrund af dine konstateringer?
Hvorfor er det f.eks. ikke frivilligt hvornår man vil møde i skole? Eller hvorfor skal man overhovedet møde op, når undervisningen kan klares hjemmefra?
Burde man som forældre være tvunget til at vælge en bestemt retning som ens barn skal uddannes indenfor lige fra barnet starter i skole, således at vi får endnu skarpere eksperter, når børnene på et tidspunkt vokser op og skal på arbejdsmarkedet? Og skal de overhovedet på arbejdsmarkedet – for hvem ved egentlig hvilket arbejdsmarked der eksisterer om 5 eller 15 år? Og har de overhovedet behov for et arbejde for at tjene penge?
Hvorfor skal man overhovedet kunne noget specifikt, når nu der findes så meget teknologi der kan hjælpe os gennem livet? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe os med at løse komplicerede analytiske problematikker og håndtere store mængder matematisk data. Hvorfor overhovedet bruge tid på at lære nye sprog, når der findes teknologi, der kan kommunikere på adskillige sprog for os?
Måske er det slet ikke nødvendigt at lære forskellige kundskaber gennem repetition og hukommelse, når vi alligevel glemmer det igen. Måske skal vi lade maskiner og teknologi om at huske og udføre, og i stedet selv koncentrere os om at udvikle. I fremtiden kan vi måske blot få ny viden gennem en form for “opdatering” direkte ind i hjernen, således at indlæring ikke er noget vi behøver at bruge nævneværdig tid på.
Mange underlige og langt ude spørgsmål melder sig – og langt fra alle er nogle du bør arbejde seriøst med.
Legen om dengang mor var dreng
En anden version af ovenstående leg tager udgangspunkt i, at du i stedet for at sige noget fra virkeligheden, i stedet fjerner eller tilføjer et fiktivt element fra virkeligheden. Et eksempel kunne være: “Da mor var dreng var det forbudt at snakke med hinanden om onsdagen.” Du skal simpelthen ændre virkeligheden for at skabe en ny “virkelighed” og dermed ændre dit perspektiv ved at se verden ud fra en opdigtet virkelighed.
Da mor var dreng var der 8 dage i en uge
En sætning i denne leg kunne lyde: “Da mor var dreng var der 8 dage i en uge.”
Med et statement som dette ville et nysgerrigt barn nok stille nogle spørgsmål i stil med: “hvad hed den 8. ugedag?” eller “hvad lavede I så denne dag?”
Spørgsmål som får én til at overveje om det faktisk ville være muligt at skabe en hverdag, hvor det føles som om ugen har en ekstra dag. Enhver travl persons drøm må være at have en ekstra dag i ugen til at klare alt der, der ikke er tid til i hverdagen.
Måske er du bekendt med Tim Ferriss’ bog: “The 4-hour Workweek.” En bog som giver stof til eftertanke angående, hvad ekstra tid i hverdagen ville betyde for dit liv. At få tankerne hen på hvad en ændring af din arbejdsuge kan have af positive (og negative) effekter, kan være første skridt til at anskue dit liv på en ny måde.
Da mor var dreng var somrene længere og vintrene koldere
Et andet eksempel med denne øvelse kan være udsagnet: “Da mor var dreng var somrene længere og vintrene koldere.”
Et udsagn der i øvrigt ikke er så dumt som det måske lyder. Med tiden ændres nemlig retningen på jordens rotationsakse og dermed mængden af sollys som rammer jorden. Dette får årstiderne til at ændre sig over tid. Lige nu lever vi f.eks. i en tid hvor sommeren er længere end vinteren på den nordlige halvkugle, men om ca. 10.500 år vil det være omvendt. Til den tid vil sommeren til gengæld være varmere, men kortere end den er nu. Læs mere om videnskaben bag dette fænomen her.
Et spørgsmål som ovenstående leder tankerne hen på hvordan vi har tænkt os at takle klimaforandringer, når årstiderne skifter og dyr og planter forandrer deres måde at tilpasse sig. Realistisk set er 10.500 år måske lidt langt ude i fremtiden og nok det man vil kalde at være i god tid, hvis man allerede nu begynder at planlægge hvad man vil gøre til den tid. Ikke desto mindre kan du ved i fantasien at overdrive eller fremskrive udfordringer begynde at finde løsninger som ikke kun kan være til nytte langt ude i fremtiden, men også i den nære fremtid.
Da mor var dreng vejede en liter mælk to kilo
Udsagnet: “Da mor var dreng vejede en liter mælk to kilo” er et andet eksempel på et tvist af virkeligheden.
Ovenstående udsagn er faktisk et sjovt udsagn taget i betragtning af at den helt officielle målestok for et kilo har ændret sig så sent som i år 2019. Her gik man nemlig fra at regne med en fysisk metalklump som være præcist ét kilo til at definere et kilo ud fra en matematisk naturkonstant. Den nye definition bør ikke kunne forandres over tid i modsætning til vægten på den tidligere metalklump som faktisk svingede i vægt over tid. Er du i dit nørdede hjørne og ønsker at læse mere om ændringen af definitionen af et kilo, kan du læse artiklen her.
At forestille sig at noget så faktuelt som at en naturlov kan ændre sig virker langt ude. Ikke desto mindre er videnskaben konstant på jagt efter en mere sandsynlig sandhed end hvad man ellers tidligere har troet.
Betvivl det kendte
Hvis ikke videnskaben konstant betvivler nuværende antagelser om fakta vil udviklingen gå i stå. Det er med spørgsmål som ovenstående at du kan udvikle dine kritiske tænkefærdigheder og på den måde udfordre og stille spørgsmål til hvad sandhed egentlig er. Spørgsmål som udfordrer det konventionelle og kan være med til at turde lade tankerne glide hen på det utænkelige – nemlig, at det vi på nuværende tidspunkt vil definere som sandheden, blot er det vi tillægger den største sandsynlighed for at være sandheden.
Ikke desto mindre kan øvelserne med fordel bruges som afsæt til i gruppemæssig sammenhæng, at diskutere alternative måder at drive en virksomhed eller andre måder at gribe processer og udvikling an på. Grundlæggende handler det om, at stille spørgsmål til måden du gør tingene på i dag og at få dig til at genoverveje om der kunne være en anden og bedre måde at gøre dem på i fremtiden. En fremtid som utvivlsom kommer af sig selv, men som du selv kan være med til at skabe og definere.
Forestil dig, at du taler til dit barn
Ved begge af ovenstående lege skal du forestille dig, at du taler til dit barn som endnu ikke har nogen fornemmelse af om det du siger er faktuelt rigtigt eller forkert. Børns virkelighedsopfattelse er i høj grad defineret af det de får at vide af deres forældre og det de oplever gennem det omgivne miljø.
I legen om dengang mor var en dreng skal du lade som om, at du fortæller dit barn om en virkelighed som oprigtigt har fandtes engang.
I legen om dengang far var en dreng skal du derimod distancere dig fra den nuværende virkelighed og lade som om verden ikke længere er som den er og at du ser tilbage på en fortid, hvor man gjorde tingene på en anden måde.
I begge udgaver skal du forestille dig, at du taler til dit barn for at overbevise dig selv om, at det du siger er sandt. På den måde vil du have lettere ved at acceptere en fiktiv fortid som vil danne grundlaget for at tænke på alle de omkringliggende elementer som også ville være tilstede hvis de tænkte eksempler var sande.
Hjernen udfylder de huller som er i din opdigtede virkelighed
Din hjerne fungerer på den måde, at den konstant forsøger at få selv mangelfulde udsagn til at give mening ud fra den virkelighed som den allerede kender.
Den mekanisme kan du drage fordel af, når du ændrer blot et lille faktum i den virkelighed du faktisk lever i nu. Ved at skabe en anden virkelighed vil din hjerne automatisk forsøge at skabe sammenhæng og tænke rationelt ved at finde logiske forklaringer på hvordan den fiktive virkelighed faktisk kan blive en realitet. Det vil altså sige, at den begynder at lave en formel der hedder noget i stil med: fiktivt udsagn + manglende information = virkelighed/sandhed. Hjernen går lynhurtigt på jagt efter manglende information, der kan få det fiktive udsagn til at blive sandt. Den arbejder altså ud fra en tese om at resultatet er sandt, men at den bare mangler den sidste bid information for at kunne bevise det og få det til at give mening.
På den måde kan du tvinge din hjerne til underbevidst at lede efter lige netop den næste innovation, opdagelse eller forandring, der kan kan gøre at ligningen bliver sand og den fiktive virkelighed bliver en realitet.
Lyv over for dit barn
At tvinge din hjerne til at lede efter løsninger som får ligningen til at give mening er lidt ligesom at finde på en løgn. I tilfælde af at du har begået en fejl og nogen konfronterer dig med den, vil din hjerne med det samme begynde at lede efter undskyldninger og rationelle forklaringer, der kan retfærdiggøre din fejltagelse. Den kan måske endda komme på forklaringer, som du ved ikke er sande og som strider mod dine etiske værdier eller samvittighed. Den vil forsøge at finde på en historie der giver mening, fordi den i høj grad ønsker at tro på løgnen og ikke bare overbevise dig selv, men også andre om at din undskyldning er sand.
Derfor er en del af ovenstående øvelser, også at du skal lade som om at du på en overbevisende måde fortæller om en fordrejet verden til en anden person – nemlig dit eget barn. Du bliver derfor nødt til at virke overbevisende både over for dig selv og dit barn – for du har vel ikke lyst til at lyve over for dit eget barn? – og hvis du gør, skal du i hvert fald ikke afsløres i det!
Kan du huske dengang...
En tredje version af ovenstående lege er legen: “Kan du huske dengang…” Forestil dig, at du sidder med din bedste ven og kigger tilbage på jeres ungdom. Her kan du bruge sætningen: “Kan du huske dengang…” og derigennem på samme måde som de tidligere lege forsøge at distancere dig fra dine antagelser, og derved forestille dig hvordan fremtiden kan se ud med de dertilhørende problematikker, udfordringer og muligheder.
Forskellen her er dog, at du bygger oven på en fiktiv virkelighed som du har skabt i legen om “Dengang mor var dreng…” Et eksempel kan være, at du starter ud med sætningen: “Dengang mor var dreng var det eneste man kunne teleportere, fysiske genstande.” Herefter kan du fortsætte med: “Kan du huske dengang man brugte teleportation til at fragte varer – det var dengang man havde brug for at eje fysiske genstande.”
Du tager dermed et skridt længere ud i en fiktiv virkelighed – hvor du forestiller dig hvordan en endnu fjernere fremtid vil tage sig ud.
Ved hjælp af ovenstående indledning gør du det lettere for dig selv at åbne dit mulighedsrum for fremtidige løsninger som ikke lader sig begrænse af et fastlåst tankesæt om hvordan verden er i dag og hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre.
One small step for man, one giant leap for mankind
Fælles for alle tre metoder er, at du som nævnt efterfølgende skal forsøge at finde frem til løsninger, der kan gøre dine forestillinger til virkelighed. Du skal med andre ord tænke baglæns og via reverse engineering forsøge at kortlægge de skridt der skal til for at komme derhen. Grundlæggende skal du spørge dig selv: “Hvad skal der til for at realisere den tænkte virkelighed?” og “Hvad er det første skridt der skal eller kan tages for komme nærmere den ønskede forandring?” Du skal altså bryde opgaven ned mellem nutiden og den tænkte fremtid.
Du skal tage ét skridt ad gangen – en udfordring ad gangen, for at se om den ene teknologiske udvikling kan bidrage til den næste nødvendige udvikling, som til sidst kan lede dig hele vejen ind i den ønskede fremtid.