Spring til indhold

Lad ikke tilgængeligheds-bias stoppe dine originale idéer

Om du vil det eller ej, så lader du dig ofte styre af de muligheder og input som er lette at få øje på eller er lette at komme i tanke om. Med andre ord, lader du ofte dig selv manipulere af din hjernes evne til kun at forholde sig til det den er bekendt med og som den umiddelbart kan forestille sig. Denne faldgrube kaldes for tilgængeligheds-bias og kan være en hæmsko for din evne til at tænke originale tanker.

Fokuser på det der ikke er der

Mange forfattere, digtere, musikere og manuskriptforfattere tager i sommerhus, tager væk eller isolerer sig på anden vis, når de skal skrive noget nyt. De tager væk for at fokusere. Ikke kun for at fokusere på at få skrevet noget, men i ligeså høj grad fokusere på ikke at blive påvirket. De tager væk for at fordybe sig, og for at fokusere på ikke at blive forstyret og normaliseret af den verden som vi lever i. De flygter væk i tankerne, hvor der ikke er grænser for, hvad der kan lade sig gøre og dermed hvad der kan ske i deres fiktionsverden. 

At løsrive sig fra normalen er noget lettere hvis den ikke er lige foran dig. Kun ved at løsrive dine tanker fra normalen, kan du skabe en tanke om noget der ikke eksisterer. Lever du et helt normalt liv hvor du primært forholder dig til, og fokuserer på de ting du kan se, så kan det være svært at skifte fokus til at forholde dig til de ting du ikke kan se. De ting der ikke eksisterer – endnu.

Det er selvsagt lettere at fokusere på noget der findes, frem for noget der ikke findes. Er du i idégenererings-mode er din opgave derfor som minimum, at fjerne fokus fra det normale. Endnu bedre er det dog, hvis du kan at erstatte dine almindelige input med nogle nye, for at få din hjerne på andre og usædvanlige tanker.

 

Erstat dine inputs med en andens

Skal du udvikle løsninger eller produkter til andre, så vil det være en god idé at erstatte dine almindelige input, med input som dem du skal udvikle til oplever. Jo bedre indsigt du kan få i dine brugeres adfærd, tankesæt og hverdag, jo lettere er det at udvikle løsninger som rent faktisk løser deres problem.

Gå i isolation

Isolationsfængsel er en effektiv måde at fratage en person opfattelsen af hvad der foregår. Det er uhyre effektivt til at nedbryde mennesker psykisk, fordi alt hvad der er normalt at forholde sig til, bliver taget væk. Når man mister fornemmelsen for nat og dag, og når man hverken får stimuli udefra eller kan følge med i verden omkring sig, begynder hjernen at tænke uden at kunne kategorisere tankerne i tid eller sammenhæng. Det er derfor ikke uden grund, at mange selv efter kort tid i isolation bliver psykisk påvirkede eller ligefrem sindssyge.

Og hvad har isolation så med kreativ tænkning at gøre, tænker du måske. Min pointe er, at en mild grad af isolation faktisk kan være en gave for dig, der ønsker at finde på noget nyt. Jeg mener ikke, at du skal lukke dig inde i et rum uden lys i flere dage, men at du kan overveje, om du kan skære nogle sanseindtryk i dine omgivelser væk, for at tvinge din hjerne til at tænke på en anden måde. Her kunne en tur i sommerhus, på ferie eller måske en telttur i ødemarken være en måde at komme ud af dine vante rammer og ud hvor du ikke bliver forstyret. På den måde får du måske mere ro og tid til at fokusere, uden at blive afbrudt af dine omgivelser.

Tilgængeligheds-bias

Tag et kig på figuren herunder. Hvad ser du?

Du ser sikkert ikke meget andet end en sort firkant. Prøv så at trykke på en af pilene for at skifte til næste billede. Hvad ser du nu?

Du vil som de fleste andre kunne få øje på både to ansigter som kigger  hinanden, samt en vaselignende form. Du vil formentlig have svært ved at fokusere på begge former på samme tid, fordi din hjerne forsøger at skille tingene ad. Den ser den ene form som uafhængig af den anden og som to forskellige ting. 

 

Der skal kontraster og nye input til, for at få øje på noget nyt

Ovenstående illustration er et billede på, at det nogen gange handler om, at se det der ikke er der. Altså det negative område. Det kræver nogen gange en kontrast eller en forandring før du kan få øje på det nye. Ellers ser du bare det som de fleste andre også ser, nemlig en sort firkant og intet andet. Får vi ikke nogen stimuli udefra, ser vi i det her tilfælde rent bogstavelig talt bare sort. 

Hvis jeg på forhånd havde fortalte dig, at der i den sorte firkant i figur 1 befinder sig to ansigter og en vase, så ville du have svært ved at få øje på det. Det blev dog lettere da du fik hjælp af den hvide kontrast. Hvis jeg så fortæller dig, at der i den sorte firkant også gemmer sig en kanin, en hat og kommode, vil du så kunne se det for dig? Nej, vel? Det kan være ekstremt svært at forestille sig noget, der ikke er der, fordi det ikke skiller sig ud fra baggrunden. 

På sammen måde har din hjerne også svært ved at forestille sig noget nyt, hvis den ikke bliver stimuleret til at tænke nyt. Den skal altså have hjælp til at få skubbet gamle kendte tanker ud og erstatte dem med nogle nye. Forestil dig, at den sorte firkant er dine tanker bestående af alt det som du “normalt” tænker. Forestil dig så, at de to hvide ansigter repræsenterer en mængde nye tanker som kommer ind fra siderne og erstatter noget af det sorte felt. Pludselig er de nye tanker i samspil med dine eksisterende tanker med til at forme noget helt nyt, nemlig idéen om, at der gemmer sig to ansigter og en vase i det sorte felt.

Det kan som nævnt være svært at få øje på noget som ikke eksisterer endnu. John Cleese har tilbage i 1991 sagt dette på en anderledes måde, idet at han gav udtryk for, at det er let for en skulptør at skulle skabe en elefant ud af en blok marmor. Skulptøren skal blot skære de stykker marmor væk som ikke ligner en elefant. Du kan se klippet her

 

Det kan være svært at slippe en tanke igen

Har du først fået øje på ansigterne og vasen, kan det være svært at slippe dem af syne, når du ser på figur 2 (denne illusion kaldes også for Rubins vase). Hjernen har svært ved at løsrive sig fra tanken om hvad der gemmer sig i den sorte firkant, nu hvor hjernen ved det.

Fordi din hjerne forholder sig til det den kan se og kender, vil den i altid forsøge at kæde det observerede sammen med eksisterende viden i og den sammenhæng placere det i en mental kasse eller kategori. 

Bliver hjernen sat over for en udfordring, vil den også forsøge at koble udfordringen sammen med en løsningskategori som den kender. Og jo kortere tid det er siden, at den har stået over for samme udfordring, jo større er sandsynligheden for, at den vil vælge samme løsning som sidst. På samme måde vil den også i højere grad være disponeret for at tænke på noget den har oplevet for nyligt frem for noget den aldrig har oplevet, hvis den bliver sat over for at skulle tænke på en situation eller hændelse i en anden sammenhæng. 

Ting som din hjerne har arbejdet med fornyligt er nemlig mere tilgængelig i hukommelsen og vil dermed blive fremhævet som et af de første og bedste valg, hvis du skal træffe en beslutning eller komme i tanke om noget. 

Arbejder du som portrætfotograf vil du formentlig hurtigere få øje på ansigterne fordi du er vant til at se mennesker, tænke silhuetter og komposition. 

Arbejder du som keramiker eller går du og leder intenst efter vaser til dig eget hjem lige for tiden, så vil du måske hurtigere spotte den vaselignende form. Du har altså på forhånd programmeret din hjerne til at se vaser lidt flere steder end andre måske ser vaser.

Har du mod al forventning aldrig set en vase eller en silhuet af et ansigt, så vil du sikkert ikke tænke på hverken det ene eller andet, når du ser figur 2. Du forholder dig nemlig kun de ting som du kender og som du har kategoriseret eller defineret som værende ting – og ting af betydning. Altså ting, der er værd at bruge tid og energi på at bemærke.

 

Hvad fik du at spise i går aftes?

Spørger din kollega dig f.eks. om du kan nævne en restaurant eller komme på en ret som han eller hun kan lave til aftensmad, vil du formentlig tage dig selv i at tænke på den restaurant du senest selv har spist på, eller det du selv fik at spise i går aftes. Det kan godt være at den ret du fik i går aftes ikke er din allerførste tanke, men den vil nok være blandt de første, fordi den er let tilgængelig i din hukommelse. Denne måde at “tænke” eller nærmere “ikke-tænke” kaldes for tilgængeligheds-bias. Begrebet tilgængeligheds-bias dækker nemlig over, at det der er nemt at huske, også må være godt. Det, der hurtigt og let dukker op i din hjerne, må dermed også være et godt valg. 

Det er derfor, at virksomheder gerne vil være top of mind, når du står med et problem, som deres produkt kan løse. Kan du komme i tanke om deres brand er der alene af den grund en god chance for, at du vælger at købe netop deres produkt. Også selvom der findes langt bedre alternativer på markedet. Det siges også, at findes et produkt ikke i forbrugerens bevidsthed, så findes det slet ikke. Har du måske nogensinde hørt om nogen, der har købt noget de ikke vidste fandtes?

Når du bliver ramt af tilgængeligheds-bias er det din hjernes system 1, der forsøger at komme op med et hurtigt svar. Fordi din hjerne er doven, er den særlig disponeret over for at vælge det mest nærliggende svar. Altså det svar, der er lettest at komme i tanke om. 

Læs også indlægget om den dovne hjerne og hvordan system 1 ellers påvirker dine beslutninger.

 

Sig til hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

Har du til opgave at finde på noget nyt kan det være en rigtig god idé ikke at være for fastlåst inden for det emne du skal finde på noget indenfor. Ellers ender du bare med at finde på de samme løsninger og idéer som du allerede kender inden for det emne eller den branche du har en masse viden om.

Et eksempel fra hverdagen, hvor vi alle har stødt på en lidt forceret og ikke-original tilgang, er inden for servicefaget. Har du nogensinde selv haft et job i servicebranchen har du måske også taget dig selv i, at gentage de samme fraser igen og igen over for kunder, fordi det er blevet en vane og “noget du bare gør.” 

Hvor mange gange har du som kunde f.eks. ikke hørt sætningen: “sig til hvis der er noget jeg kan hjælpe med” fra en ekspedient i en butik. Eller sætningen: “hvad skulle det være” fra en tjener på en restaurant. Nogen gange er det bare lidt for tydeligt, at personen ikke engang tænker over hvad de egentlig spørger om, men bare lirer den samme faste frase af endnu engang. I sådan en situation kan det som ekspedient eller tjener være ekstremt svært bare at skifte sætningen ud med en anden, eller sågar bare at ændre tonen det bliver sagt med. 

Der er på ingen måde noget galt med personer i servicebranchen som gentager sig selv dag ud og dag ind – snarere tvært imod. Det er nemlig helt normalt. At gentage sig selv i en lignende situation som man har været i før, er blot et udtryk for at hjernen forsøger at gentage det der virkede sidst, og på den måde spare energi, ved ikke at skulle finde på en ny sætning hver gang. Den går automatisk i vane-mode, og bliver tricket af den situation som den har været i så mange gange før.

På en sidenote kan jeg tilføje, at mine eksempler fra servicebranchen kom utrolig let til mig. Jeg var enddog særlig disponeret for at vælge lige netop disse eksempler. Ikke overraskende har jeg nemlig selv erfaring fra både restaurationsbranchen og som frontpersonale i en butik, og er derfor selv et offer for tilgængeligheds-biasen i min jagt på eksempler, der kan illustrere i hvilke hverdagssituationer vi falder i denne psykologiske fælde.

Få mange idéer

En af hemmelighederne bag at få gode idéer, er at få mange idéer. Er du i en idégenereringsproces vil du ofte være tilbøjelig til at komme på en masse oplagte idéer i begyndelsen. Ofte er disse ikke originale, og samtidig er det nogen som de fleste andre også kunne have fundet på. Dette skyldes, at du stadig kun befinder dig på et overfladisk niveau af din bevidsthed og endnu ikke er nået til det punkt, hvor du begynder at bygge nye idéer ud fra de første idéer.

Jo flere idéer du kan komme på, jo større chance er der også for, at der gemmer sig en god i mellem dem. De første 10-20 idéer er højst sandsynligt ikke sønderligt originale og kan derfor sjældent bruges til ret meget. De idéer som kommer efter, er formentlig mere originale, fordi de ikke er lige så åbenbare og lette at komme på.

Som nævnt har vi det som mennesker med at tænke på de nærliggende ting og idéer først (de nære associationer) og først derefter at tænke på de ikke så åbenlyse idéer (de fjerne associationer). Du kommer ganske enkelt (ligesom de fleste andre ville gøre), på de mest tilgængelige idéer først. Dem din hjerne har let ved at finde på. Det kan være du lader dig tricke af de omgivelser du befinder dig i eller de samtaler du har haft inden for det seneste døgn.

Læs også indlægget om din hjernes neurale supernetværk og bliv klogere på hvordan din hjerne skaber associationer og nye tankebaner.

 

Du forelsker dig ofte i den første og bedste

Det er også helt normalt at føle, at så snart du har fået en enkelt god idé, så er det tid til at stoppe idéudviklingsprocessen. Vi har det nemlig med at forelske os og holde fast i den første gode idé der opstår. Er du på jagt efter en god idé, bør du derfor ikke stoppe processen, men blive ved med at få flere idéer. Senere kan du altid vende tilbage til den idé du forelskede dig i, for at se om du stadig er vild med den, når der også er kommet andre gode idéer på bordet eller er gået en dag eller to.

Du kæmper mod din egen erfaring, forudindtagethed og dine fordomme

Din hjerne er gennem livet blevet programmeret til at se bestemte ting. Disse oplevelser og erfaringer har formet hvad du kigger efter og lægger mærke til i dine omgivelser. Det kan faktisk ligefrem være svært IKKE at se bestemte ting. Det er som tidligere nævnt, langt lettere at se det der er, end det der ikke er.

Har du først én gang skabt en association – og dermed en neural forbindelse i din hjerne, til en bestemt oplevelse, ting eller person, kan det være svært at “aflære” de dertilhørende associationer. Det kan være associationer i form af følelser eller tanker som sættes i gang så snart du ser, hører, lugter eller på anden måde registrerer noget bestemt. 

F.eks. kan ordet Mallorca få dig til at tænke på en masse gode sommerferieminder fra netop Mallorca, mens duften af en bestemt type alkohol let kan få dig til at få brækfornemmelser, fordi det minder dig om en druktur, der engang var ved at slå dig ihjel.

Din hjerne er altså programmet til at vælge det kendte og let tilgængelige valg af tanke i din hjerne, hvilket kan begrænse din evne til at tænke nyt. Det samme gør sig gældende, hvis du skal finde på en løsning på et problem. Ofte vil du være tilbøjelig til at vælge en løsning som du kender i forvejen, hvis den kan løse dit problem på en tilfredsstillende måde. 

Dette skyldes, at din hjerne hele tiden forsøger at bruge så lidt energi som over hovedet muligt på at tænke “nye” tanker – altså tanker som den ikke har tænkt før. Du får altså gennem livet skabt en masse følelsesmæssige erfaringer og minder som kan svære at slippe af med. Du bliver så at sige mere og mere fastlåst i din forståelse af verden. På samme tid er det også dine erfaringer der er med til at forme din åbenhed – og lukkethed, over for nye idéer og tanker. 

Jo større forståelse du synes, at have for verden omkring dig, jo større barriere kan det også være i din jagt efter at skulle tanke originale tanker. Har du f.eks. en negativ forudindtagethed og en række fordomme med i baggagen, så kan det være hæmmende for din egen tankevirksomhed. Den slags “erfaringer” ikke er sandheder og vil derfor ikke altid kunne bekræftes i virkeligheden. Alligevel kan de være med til at begrænse din evne til at være åben over for nye muligheder.

En svær balancegang

At skulle tænke originale tanker er derfor en svær balancegang mellem at lade sig påvirke positivt af sine omgivelser, uden at lade sig styre af aktuelle emner og oplevelser.

Skal du udvikle noget nyt, bør du derfor i videst muligt omfang arbejde sammen med andre for at trække på jeres fælles forestillingsunivers om, hvad der er muligt. Ved at være to eller flere til at tænke, kan I udvide jeres mentale mulighedsrum, og dermed øge jeres chancer for at finde på noget der er originalt.

Bliv ekspert i originale løsninger - tilmeld dig her

Share via
Copy link