Som mennesker har vi det med at lade os forstyrre og glemme hvad vi tænkte på for bare 5 min siden. Har du fået en god idé er det super ærgerligt at den går til spilde fordi der kom en forstyrrelse, der skubbede den ud af hukommelsen. Derfor er det en god idé altid at skrive gode idéer ned med det samme.
Du føler sikkert at du ind i mellem får en genial idé, men gør så ikke mere ved den. Idéen forsvinder ud i forglemmelsens uendelige univers og forbliver en genial, men ubrugt idé. Det oplever jeg i hvert fald selv af og til. Jeg kan huske, at jeg havde en god idé, men senere er den glemt. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad selve idéen var. Hver gang ville jeg ønske, at jeg havde brugt bare 2 min på at skrive den ned.
Første skridt til ikke at lade vores gode idéer gå tabt er, at kunne huske dem længe nok til at vi kan nå at skrive dem ned, tegne dem eller optage dem på lyd eller video, så vi senere kan genkalde dem.
"Repetition is the mother of all skill" - Tony Robbins
Øvelse gør mester og jo mere du øver, jo bedre bliver du. Det samme gør sig gældende for vores evne til at huske ting.
Vores korttidshukommelse gemmer ikke automatisk flygtige tanker i langtidshukommelsen uden der er en særlig grund. En måde bevidst at flytte en tanke fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen er at få den til at fylde mere i vores bevidsthed.
Det kan vi gøre ved bl.a. at gentage det vi vil huske. Vi skal altså huske os selv på at gentage vores tanke, så tanken manifesterer sig bedre i hukommelsen. Hjernen skaber derved stærkere forbindelser til noget vi kender, hvilket også skaber dybere furer i hjernen. Furer som er hjernens vejnet og som forbinder tanker indbyrdes.
Vi har det også med at huske stærke følelser og klare indre billeder. Så foruden at gentage tanken for dig selv, er det en fordel hvis du samtidig kan knytte en tanke til nogle følelser og billeder inde i hovedet. Dermed er der større chance for at du kan få arkiveret din tanke i langtidshukommelsen, frem for at få sendt den til makulering og derefter lade strimlerne svæve væk i den blå luft.
Neurons that fire together wire together
forbindelser (følelser) i hjernen som udløses samtidig vil blive husket som forbundne)
Din krop husker for dig
Du kender med garanti også, at du kan genkalde dig en tanke hvis du går tilbage til det sted, hvor du kan huske at have haft tanken. Her handler det om at stedet er knyttet til nogle trickere i hjernen som i første omgang udløste den tanke du måske nu har glemt. Kroppen husker nemlig også, og kan på den måde være med til at genkalde dit minde, når du gentager den situation du var i, da du havde tanken første gang. Kroppens evne til at huske en bevægelse kaldes for muscle memory.
Har du glemt noget, som du gerne vil huske, så kan du derfor med fordel forsøge at gentage den fysiske bevægelse du gjorde, da du havde tanken. Kroppen og hjernen er forbundet i det der kaldes en body-mind-connection, hvilket vil sige, at kroppen påvirker din hjerne og vice versa. Dette kan du udnytte og måske genskabe den forbindelse der opstod, da du havde din tanke første gang.
Skriv dine tanker ned med det samme
Du kender sikkert også at du har haft en drøm og vågner op og kan huske brudstykker fra den. Efter en time har du måske helt glemt hvad den handlede om. Mit råd til dig, der gerne vil huske dine idéer er derfor, at du bør skrive dem ned med det samme. Om du skriver dem ned i en bog, på din computer eller smartphone er ligegyldigt. Bare du kan vende tilbage til din idé og bygge videre på den eller bruge den til noget, en dag hvor du står og mangler den geniale løsning som du netop har fundet på. Personligt kan jeg godt lide at bruge Evernote, som både gør det muligt at inddele idéer i forskellige kategorier og som gør dem alle sammen søgbare, hvis man senere skal finde dem igen.
Vores hjerne er begrænset
Som mennesker tænker vi mange tusinde tanker hver dag og derfor er det ikke så mærkeligt, at en tanke hurtigt forsvinder i mængden, når der er mange forstyrrelser i vores hverdag.
En fordel ved at skrive dine idéer ned eller dokumentere dem på anden vis er, at de kommer ud af hovedet på dig og derved ikke optager mental båndbredde, fordi du går og tænker på dem hele tiden. Dermed frigør du plads til nye tanker og indtryk som din hjerne har mere overskud til at bearbejde. På måde skaber du også nogle bedre forudsætninger for at kunne lade dig påvirke positivt af udefrakommende indtryk, som kan hjælpe dig til at tænke nye kreative tanker og se forbindelser til den viden du allerede har.
Bliv ekspert i originale løsninger - tilmeld dig her
Del på: