TV2-programmet Stormester viser på en underholdende måde hvordan kreativitet, opfindsomhed fortolkning og humor går hånd i hånd. Forstå hvordan du kan lære af den metode som de kreative kendte anvender samt hvorfor du bør tænke som en kriminalefterforsker, når du skal designe nye løsninger og produkter.
Hvordan måler man det højeste plask?
Mange af de opgaver, der bliver løst i Stormester-programmerne bliver løst på usædvanlige og interessante måder, som du måske ikke selv havde tænkt på. Ofte bunder de alternative løsninger i deltagernes evne til at analysere opgavebeskrivelsen ud fra den mest fordelagtige fortolkning.
I Stormester formår mange af deltagerne at bøje opgaveformuleringerne så opgaverne kan udføres på andre måder end tilsigtet.
I programseriens sæson 3, afsnit 6 får deltagerne til opgave at lave det højeste plask. Deltageren Heino Hansen kommer frem til, at højden på et plask kan måles i lyd, selvom intentionen bag opgaveformuleringen formentlig var at deltagerne skulle frembringe det højeste plask målt i fysisk højde. Hans løsning på at frembringe det højeste plask bliver derfor at afspille lyden af et plask via en højtaler, mens de andre deltagere forsøger sig med at frembringe et plask med vand som afstandsmæssigt når så højt op i luften som muligt.
Den rigtige formulering er altafgørende
Arbejder du med design, reklamer eller Design thinking ved du nok allerede hvor vigtig hvert enkelt ord i et brief, how might we eller problemformulering er. Formuleringen i sig selv har afgørende betydning for den måde vi forstår en opgave og naturligvis handler ud fra denne.
Måske er du grammatiknørd og er ved at rive håret ud på dig selv, når du ser en skrive-, stave- eller kommafejl. Du ved hvor vigtigt det er for en sætnings betydning, at den er formuleret korrekt og at det ikke er ligegyldigt hvor kommaet er placeret. Om sætningen hedder “Lad os spise, far” eller “Lad os spise far” er bestemt ikke uden relevans (den ene formulering kan koste liv!). Lige som at det ikke er ligegyldigt om en arkitekt opgiver et mål i meter eller millimeter på en tegning, selvom tallet er det samme.
Der er grund til at gå op i detaljer, når detaljen gør en forskel for resultatet. På samme måde er det ekstremt vigtigt at forstå et problem og at lave en præcis og rammende problemformulering at arbejde ud fra. Især hvis der er mange interessenter involveret som ser på formuleringen med hver sin opfattelse.
Flueknep dig til en god løsning
Evnen til at bryde en opgave ned i detaljer og overveje alternative muligheder er essensen af god problemløsning. Det handler om at fluekneppe opgavebeskrivelsen mest muligt for på den måde at udvide sit mulighedsrum for løsninger. Det gælder både, når du selv skal formulere din opgave og når du får den udstukket af eksempelvis en kunden.
Du skal altså som en anden kriminalefterforsker finde luppen frem og gå i detaljer med de sparsomme spor du har. Du skal gøre hvad du kan for at finkæmme gerningsstedet, så du senere kan forfølge så mange mulige spor som over hovedet muligt. Denne tilgang bygger på en divergent tilgang, hvor du starter din proces med at se muligheder inden du sporer dig ind på en særlig retning og som kriminalefterforskeren til sidst fanger den helt store fisk i nettet (læs: finder den rigtige løsning).
Mit råd til dig er derfor, at næste gang du står over for en opgave, så vær irriterende detaljeorienteret i jagten på at forstå den mekanisme, der gør forskellen mellem hvilken løsning der dels ønskes og dels er mulig.
Det samme gør sig gældende hvis du arbejder ud fra metoden Design thinking. Her bør du i metodens første fase, kaldet empathize på samme måde altid gå i dybden for at forstå den eller de årsag som ligger til grund for det problem du ønsker at løse.
Stormester er et underholdningsprogram
Kreativitet og humor har flere ting til fælles. De indeholder bl.a. begge noget nyt og uventet. I Stormester er det nok primært, men ikke alene for underholdningens skyld, at mange af deltagerne på tværs af sæsoner er komikere. Komikere har en faglig værktøjskasse til at vende ting på hovedet og de er gode til at udfordre den konventionelle måde at forstå og handle på. De ved at noget der skal være sjovt også skal være uventet og det er netop denne evne de formår at bruge, når de skal løse noget på en utraditionel måde i Stormester. De finder en vinkel på problemet som kræver, at man formår at bryde forståelsen for problemet ned ved at tolke på formuleringen. Enten i form af overfortolkning, en bred fortolkning, en bogstavelig fortolkning eller på anden måde. De forstår derefter også at konstruere løsninger som bl.a. kræver en forståelse for at tænke i analogier, modsætninger og ekstremer. Mange af de samme teknikker og tankemønstre som man også finder inden for komikken.