Er du tømrer eller ekspert i at optimere, så arbejder du sikker ud fra devisen: Measure twice cut ones. Bruger du ekstra tid på at undgå fejl, ved at måle to gange inden du f.eks. saver det eneste bræt over, som du har at arbejde med, så er chancen for at du ikke saver det forkerte sted langt større. Arbejder du med kreative processer kan det derimod være en fordel kun at måle én gang, men at save to.
Rigtigt første gang, hver gang
I de danske specialstyrker arbejder man også ud fra sætningen: Rigtigt første gang, hver gang. Mentaliteten handler om ikke at begå fejl, da fejl kan have fatale konsekvenser, når vi snakker krig og opgaver med skarpladte våben. Selvom du ikke arbejder som soldat, kan du dog alligevel lære noget af den måde at tænke på. Er du stilladsarbejder eller tømrer, og klatrer rundt på hustage eller hejser ting op og ned fra store højder, så er sikkerheden også en vigtig faktor. Taber du f.eks. en hammer fra fem meters højde, så er det ikke usandsynligt, at det kan have dødelige konsekvenser til følge, hvis den rammer nogen. Derfor kan det være tiden værd at sikre sig, at der ikke er løse genstande eller mennesker, der kan falde ned og gøre skade.
Arbejdspladsen på kontoret er heller ingen undtagelse fra, at der kan opstå en farlig situation. Her er der måske ikke tale om at der direkte er menneskeliv på spil, men snarere fare for spild af økonomiske eller tidsmæssige ressourcer. Selv små fejl kan få store og dyre konsekvenser. Fik du dobbelttjekket at der ikke var et nul for meget på den faktura, du fik betalt? Fik du pakket HELE ordren, så kunden ikke ringer og brokker sig over den dårlige service og den dårlige omtale efterfølgende spreder sig som en steppebrand? Er du bekendt med The butterfly effect, ved du hvordan selv små fejl og handlinger kan have store afledte konsekvenser. Derfor kan det i mange sammenhænge betale sig at tag sine forholdsregler ved at dobbelttjekke og bruge en smule ekstra ressourcer for at minimere en given risiko.
Metoden med at dobbelttjekke inden du handler fungerer, når du kender målet, og ved hvor du vil hen med den opgave du skal løse. Når du arbejder kreativt, er det dog ofte en mere tåget proces, og målet er ofte uklart fra starten.
Measure once cut twice
I kreative processer hvor du ikke altid kender målet endnu, kan du kun gætte dig til hvor det rette sted at “save brættet” over er henne. Måske ved du godt, at du vil bygge et hus. Det skal bestemt ikke ligne naboens hus, og du er nysgerrig på andre måder at bygge på. Du er åben for at prøve noget nyt, og har endnu ikke bestemt hvor højt eller langt huset skal være. Du kan derfor ikke bare måle op og save brættet over “det rigtige” sted. Derfor kan det være en tilgang til at udforske muligheder for nye løsninger, at du saver dit bræt over ét eller flere tilfældige steder for så at se på, hvad du kan bruge to stykker træ til (er du Mandril-fan fangede du måske referencen). I denne proces ender du måske med, at stå med nogle afskårne stykker træ som ikke giver andre muligheder end idéen til at bygge et hus der er 6 gange højere end det er langt. Ikke en mulighed du har overvejet før, men måske er det en mulighed for at skabe netop det hjem, der opfylder dine behov. På baggrund af den idé opstår der sikkert en række nye problemer, såsom hvilke materialer man så skal bygge af, hvordan sådan et hus er at opvarme og om det overhovedet er praktisk, når du bliver gammel. Alle idéer afføder nye problematikker, som igen må udfordres i en afsøgende proces.
Selve processen er en legende, divergent og eksplorativ tilgang, hvor formålet er at undersøge hvilke muligheder, du har med de materialer og knappe ressourcer du har til rådighed.
En anden situation hvor du kan bruge princippet om at prøve dig frem og lade dig inspirere af selve processen er, hvis du f.eks. skal designe noget grafisk eller formgive en genstand. Du ved, at du skal ende ud med et visuelt design, men hvad det præcist skal indeholde er uvist. Du bør forsøge ikke at beregne og researche dig for meget frem til en løsning, men derimod eksperimentere og lade processen styre retningen. Start f.eks. ud med at sætte tilfældige ting eller former sammen i Photoshop eller at lave skyggebilleder med forskellige ting. Måske fremkommer der en skæg figur som du ikke før havde tænkt på kunne bruges i dit formgivne arbejde.
Du vil fejle
Når du arbejder i en eksplorativ fase af et udviklingsforløb, vil du med garanti fejle og komme op med en masse ubrugelige løsninger og forslag til løsninger. Og det er netop formålet. At “save” forkert er helt i orden og en del af processen. Har du savet forkert eller kommet frem til en ubrugelig løsning, så må du “måle” dig frem til en ny mulig løsning eller retning at udforske i, baseret på det du lærte af at save forkert første gang.
Du kommer ikke nødvendigvis frem til noget de første mange forsøg, men hvert forsøg skaber ny viden og med udgangspunkt i den viden, kan du skabe nye forsøg. At finde ud af hvad der ikke virker er også viden, der kan bringe dig tættere på det der virker. Mange påfund gennem tiden er sket ved tilfælde og fordi der er blevet begået fejl. Der er skrevet mange artikler og bøger om at begå fejl og hvorfor du ikke bør være bange for at begå fejl. I dette indlæg vil jeg skåne dig for en lang udredning om hvorfor du systematisk bør arbejde med fejl, men min konklusion og opfordring er den samme: eksperimenter dig frem til nye løsninger ved at udforske dine muligheder gennem forsøg.
Ofte er det fejl og tilfælde, der fører til opdagelser. Næste gang du får muligheden for at skabe noget nyt, så gå på opdagelse og lad dig selv skabe noget gennem opsøgt “tilfældig” inspiration. Min opfordring er derfor, at du bør eksperimentere dig frem til nye løsninger, også selvom du de første mange gange højst sandsynligt vil fejle i forsøget på at skabe noget af værdi.